National seværdighed ved Tange Sø
Formanden for Klima- og Miljøudvalget i Viborg Kommune har i et læserbrev forsøgt at forklare/retfærdiggøre de udtalelser/holdninger, han er fremkommet med ved tidligere lejligheder og under behandlingen af Byrådets høringssvar i forbindelse med evt. ophævelse af Tangeloven ved at fremhæve lakseturismen som et aktiv for Bjerringbro-området med henvisning til en Cowi-rapport fra foråret.
Gudenaacentralen kan i den forbindelse supplere med nogle faktuelle og aktuelle oplysninger.
Et mellemlangt omløb frem til Ans-broen vil uden tvivl betyde bedre forhold for vandrefiskene.
I øvrigt kan stort set alle fiskearter passere den nuværende fiskepassage.
Cowi udarbejdede i 2000 en omfattende rapport for Skov- og Naturstyrelsen – nu Naturstyrelsen -, hvor der fremgik, at lystfisketurismen ikke havde signifikant betydning for beskæftigelsen, men over en 50 års horisont vil det have en regionaløkonomisk effekt – evt. også gennem øget udsætning af smolt/yngel.
Et mellemlangt omløb frem til Ans broen – der foreligger to forslag – vil ligeledes, jvf. Cowi rapporten, koste min. 143 mio. kr. ekskl. Arealerhvervelse i 2000-priser. Det vil sikkert koste væsentlig mere med dagens priser.
Desuden har Naturstyrelsen den 14. maj meddelt, at et omløb vil betyde kompenserende indsatser i størrelsesordnen på op mod 100 mio. kr., da et omløbsstryg vil skabe kvælstofproblemer i Randers Fjord.
Tange Sø har, som nævnt, en positive effekt på vandkvaliteten i Gudenåen nedstrøms Tange Sø i forbindelse med omsætning af kvælstof og tilbageholdelse af fosfor og suspenderet stof.
Et mellemlangt omløb med en dæmning øst for Ans-broen vil betyde en reducering af Tange Sø med 90 ha og en sænkning af vandstanden i den tilbageværende del af Søen med min. 75 cm. Der vil ikke tilføres vand fra Gudenåen til Tange Sø, idet alt vand fra Gudenåen ledes uden om søen.
Et mellemlangt omløb på 6 – 7 km igennem plantagen med en maxbredde på op til 130 m. vil være et stort indgreb i naturen/skoven, der er udlagt til særlig naturbeskyttelsesområde og særlig geologisk beskyttet område.
Desuden vil et omløb med start ved Ans-broen yderligere afskære Tange Å fra resten af Gudenåen. Dette er så meget mere alvorligt, fordi laksen allerede har vist, at den foretrækker at gyde i Tange Å.
Den del af fritidsaktiviteterne på Tange Sø og i hele naturområdet, som ikke udelukkende drejer sig om laksefiskeri, vil blive reduceret i væsentligt omfang.
Tangeværket vil, med sin vedvarende energiproduktion og betydning for Energimuseet og området, naturligvis lukke virksomheden.
For Energimuseet kan en lukning af Gudenaacentralen/Tangeværket betyde, at også Energimuseet må dreje nøglen, hvilket er nævnt i forbindelse med museets høringssvar.
Viborg Kommune kan på ingen måde have interesse i, at Kommunens største turistattraktion ikke også fremadrettet har Byrådets fulde opbakning.
Kulturstyrelsen, Naturstyrelsen og VisitDanmark har tildelt Tange Sø, Tangeværket og Energimuseet ret til at have Det brune Johanneskors som ikon for væsentlige kulturhistoriske lokaliteter i Danmark af særlig national interesse.
Bent Kornbek.
Bestyrelsesformand Gudenaacentralen
Gudenådalens Avis – Onsdag den 16. oktober 2013