Okholm lurepasser
Ans: Vælgermødet i Ans’ AIKChal onsdag den 6. novmber blev velbesøgt. 130 vælgere fandt vej til hallen Tange Sø og grødeskæring i Gudenåen blev aftenes store debatemne.
Syv politiske partier var mødt op til debatmødet, og deres kandidater fortalte kort om deres partiprogram, hvorefter ordet blev givet fri til debat. De fremmødte kom med mange forskelligartede ønsker om forbedringer i hele Ans området.
Bedre vedligeholdelse af grønne arealer, fortove og et nyt toilet ved rutebilstationen var noget, vælgerne spurgte ind til. Og cykelstien over søen og broen – en klassiker i Ans, blev naturligvis også drøftet Men den ansvarlige udvalgsformand, Frank B. Olsen (C) var standhaftig. Et sådan projekt har ikke førstepriortiet i Silkeborg Kommune.
Og da først Tange Sø var kommet på tale, kom der for alvor gang i spørgsmålene. Deltagerne savnede et klart svar fra Silkeborg Kommune om dens stilling til Tange Sø. Hertil svarede miljøudvalgets formand Hans Okholm (SF), at han ville vente med at sige mere, indtil de nye vandplaner for hele landet foreligger.
knudjaks@tiscali.dk