Landboforening vil bevare Tange Sø
Næstformand Landboforeningen Midtjylland
Vi er mange, der har gavn af at Tange Sø ligger, hvor den ligger. Tange Sø er et næringsstoffilter for både landmændenes drænvand, for overløb fra spildevandsrensningsanlæg og andre regnvandsbetingede overløb. Mange har således gavn af at Tange sø hvert år fjerner ca. 150 tons kvælstof og 6 tons fosfor. Så det er et næringsstof filter, der batter noget.
Uden dette kvælstoffilter vil livet som landmand blive mere besværligt, idet der i oplandet til Randers Fjord så skulle laves en tilsvarende opsamling af næringsstoffer i form af efterafgrøder eller der skal findes andre vådområder.
Det vil koste rigtig mange penge at nedlægge Tange Sø og føre Gudenåen uden om Tange Sø.
I Vandplan Randers Fjord skal der ifølge indsatsprogrammet fjernes 91,2 tons kvælstof via vådområder, svarende til et areal op til 807 ha. Der skal etableres ekstra efter afgrøder, der skal fjerne 88,1 tons N, svarende til 9961 ha. Desuden skal der fjernes 2,56 tons fosfor ved hjælp af at etablere 260 ha P-ådale.
Hvis Tange Sø nedlægges og ikke længere fjerner 150 tons N og 6 tons P, skal der findes ca. 1300 ha vådområder eller 18.750 ha ekstra efter afgrøder og 600 ha yderlige P-ådale. Den kompensation, der skal findes til disse tiltag, skal lægges oven i »prisen« for at lade Gudenåen gå uden om Tange sø. Med vandplan Randers Fjords egne tal, koster vådområde indsatsen 13.074.000 kr/år, mens ekstra efter afgrøder koster 4.194.000 kr/år og Pådale 1.299.000 kr.
Derfor er vi i landbruget rigtig glade for Tange Sø og det er et stort ønske at søen bevares. Samfundsøkonomisk burde regnedrengene i Finansministeriet også være rigtig glade for Tange sø.
Landbruget er ikke de eneste der nyder godt af Tange sø. Søen og omgivelserne har store rekreative værdier for borgerne i området, Tangeværket har en C02 neutral produktion af el og kulturhistorisk er der også betydelige interesser i Tangeværket.
Lad os sammen arbejde for at bevare Tange Sø.
BEVAR DANSK NATUR – BEVAR TANGE SØ
Det er altså ikke kun ”Søforeningen”, der synes om vores slogan –