24. juli 2014

Opsamling af de seneste artikler i dagspressen.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) må holdes  i kort snor.

Der kæmpes også stadig på ord i sommervarmen om, hvordan man skal fortolke ord som ”Dansk natur” og ”Naturgenopretning”.

Det bliver spændende, hvad den kommende tid frem til årsskiftet 2015 – 2016 vil bringe. Følg med !

Rul ned. Denne side indeholder følgende artikler:

1. Onsdag den 23. juli 2014 Gudenådalens Avis

DN sætter stopper for søvarmeanlæg

2. Onsdag den 23. juli 2014 Gudenådalens Avis 

DN – en vagthund, der gøer ad alt

3. Onsdag den 23. juli 2014  Gudenådalens Avis

Så fandt DN igen et hår i suppen…

4.  21. juli 2014 MJA-Debat:

DN misbruger ikke sin magt

5. 15. JULI 2014 MJA-Debat

DNs indslag om Tange Sø er ukorrekt

6. 13. juli 2014  MJA- Debat

Vil Danmarks Naturfredningsforening slette kommende havørnes yngleområde?

7. 11. juli 2014 MJA- Debat

Tange·Sø er beskyttet af loven.

__________________________________________________

Gudenådalens Avis – Onsdag den 23. juli 2014

DN sætter stopper for søvarmeanlæg

ckh@gudenaadalens-avis.dk

Ønsker fuld VVM-undersøgelse frem for screening.

Ans: Entreprenørerne skulle ellers have været i gang efter sommerferien, og søvarmeanlægget i Ans stået klar i oktober, men nu har Danmarks Naturfredningsforening i ellevte time valgt at klage til Natur- og Miljøklagenævnet over Silkeborg Kommunens beslutning om, at der ikke skal udfærdiges en VVM-undersøgelse, men kun en screening.

»Grotesk og enormt hyklerisk,« siger Kristian Pihl Lorentzen, der er medlem af Folketinget (V), trafikordfører for Venstre samt Ans-borger, om klagen fra DN, der ikke mener, at Silkeborg Kommune skulle have givet dispensation fra naturbeskyttelseslovens paragraf 3 til at etablere anlægget i Tange Sø.

DN påpeger i deres klage, at dispensationen kan skabe uheldig præcedens for tilsvarende anlæg i øvrige større vandløb, at DN ikke er er blevet orienteret om projektet, at Silkeborg Kommune burde have gennemført undersøgelser af søbundens fauna, at anlægget kan udgøre en risiko for larver af bæklampret, der kan suges ind i anlægget, og at anlægget kan udgøre en risiko for odder ved påvirkning af støj.

Formand for Ans Kraftvarmeværk, der står bag Søvarmeanlægget, der skal pumpe vand fra Tange Sø ind til varmeværket i Ans By, hvorefter vandet afkøles og ledes tilbage i søen, Carl Lau Jensen, er enormt ærgerlig over, at disse klager, som han finder totalt luftige, nu vil udsætte projektet med mindst et år. Svaret fra Natur- og Miljøklagenævnet efter modtagelsen af klage lyder nemlig, at der er en sagsbehandlingstid på op til et år.

Skulle DN få medhold i ønsket om en fuld VVM-redegørelse, går der yderligere et år eller to.

»Det er min opfattelse, at denne klage i bund og grund ikke har særligt meget at gøre med vores søvarme projekt, men i stedet handler om nedlæggelsen af Tange Sø,« siger en frustreret Carl Lau Jensen, der nu må væbne sig med ekstra tålmodighed.

Hos Silkeborg Kommune har man sendt svar på DNs klager til Natur- og Miljøklagenævnet, og heller ikke de finder klagerne seriøse.

De skriver således i deres svarbrev, at man har inviteret og afholdt møde med DN’s lokalafdeling omkring Søvarmeanlægget, uden at få indvendinger, og at man på baggrund af Naturerhvervsstyrelsen har forsynet filtersien med filtermasker på fire millimeter mod de normale seks millimeter for at være på den sikre side i forhold til bestanden af bæklampret og dens larver.

Derudover svarer Silkeborg Kommunes biolog Bodil Deen Peersen i brevet til Natur- og Miljøklagenævnet, at der ikke er risiko for generende støj for odderbestanden, eftersom pumpehuset, der udsender støj, etableres på land 100 meter fra søen med rute 26 mellem sig og søen.

Til slut i svarbrevet skrives det, at VVM-screeningen, fra Silkeborg Kommunes side, har taget stilling til Tange Søs fremtid, og at der ikke ses at være nogen hindring for fremtidig drift af søvarmeanlægget, hvis der skabes en passage ved Tangeværket.

Og således burde den frygt fra DN om, at et nyt energianlæg skulle båndlægge udviklingsscenariet for Tange Sø være afvæbnet.

»Det er fulstændig grotesk og samtidig enormt hyklerisk fra DN’s side at klage. Anlægget i Ans skal jo reducere udledningen af CO2, og eftersom Ans ligger i Silkeborg Kommune, der er en klimakommune, burde DN bakke dette projekt op. Derfor foranlediges man til at tro, at dette mere handler om nedlæggelsen af Tange Sø end søvarmeanlægget,« siger Kristian Pihl Lorentzen, der nu vil arbejde for, at man får ændret reglerne, således at klager screenes og sorteres fra, inden de behandles af Natur- og Miljøklagenævnet, hvis de er helt usaglige.

»Det er min klare opfattelse, at DN skamrider deres muligheder for at klage – så det nærmest er blevet en automatreaktion. Dette er jo langt fra den eneste sag af denne art,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

Gudenådalens Avis – Onsdag den 23. juli 2014

DN – en vagthund, der gøer ad alt

Verner Gorridsen, Formand

Teglgade 56, 8643 Ans

DNs indslag om Tange Sø er tilpas ukorrekt. Derfor korrektion!

DNs direktør Michael Leth Jess bør informere lidt mere korrekt i sit replikskifte med Kristian Pihl Lorentzen.

”Tange Søs Venner” er der ingen forening, der hedder, men der er mange af vennerne. Alle vegne.

Der menes sikkert den landsdækkende forening: ”Foreningen til Bevarelse af Tange Sø”, stiftet oktober 1995 og still going strong. Formanden hedder Verner Gorridsen. Deltager nødigt i debatten med læserbreve.

Dér vindes intet slag. Men der er medlemmer i over 50% af Post – Danmarks postnumre.

DN kender os nok, da den har haft møde med os – inviteret endda – til DNs hovedsæde i Hovedstaden. Intet mindre.

Til læsernes og vore medlemmers orientering dog følgende: Udsagn fra MLJ her i avisen d.11.7.:

”I 2015 skal Folketinget tage stilling til, hvad der skal ske med Tangeværkets udløbne koncession til elproduktion.” Ikke korrekt.

Koncessionen er for længst afgjort til udløb den 8. januar 2016 af tidligere miljøminister Ida Auken. Efter denne dato skal værket opfylde kravene til de gældende love, der vedrører værkets funktion, da Tangelovens specielle eksistens ikke længere er nødvendig.

Dette blev umisforståeligt understreget

af Ida Auken ved Tangelovens ophævelse i 2013.

Der eksisterer d.d. i samfundet ”regelsæt” på området. Og disse skal som alle love opfyldes.

Værkets vandmyndighed er Viborg Kommune, som intet har at indvende mod værkets fortsatte funktion – blot lovene overholdes. Ganske enkelt og ukompliceret.

Tømmes Tange Sø må værket lukke, hvilket er et dårligt signal at sende i en tid, hvor uforurenende, vedvarende energiproduktion er en international målsætning med Danmark i front.

Ganske uanset ”møllens” kapacitet.

Og i øvrigt egentligt et af DNs programpunkter.

Der kan evt. komme debat i 2015, om der skal ske ændringer ved naturens nuværende status på stedet. Dette grundet de statslige vandplaners program.

Og det er på det punkt, at der hersker nogen uenighed, der i visse kredse nærmer sig fundamentalistiske ”religioner”.

Meget desværre, da det hindrer enhver dialogs fremme.

Men det er ikke stedet her at berøre mere.

Med hensyn til ønsket fra Ans Kraftvarmeværk om at tage nogle kalorier ud af søens vand og aflevere nøjagtigt samme vandvolumen til søen, som man har pumpet ind til dette formål – blot sikkert få grader koldere – sænker absolut ikke søens vandspejl, som påstået af MLJ.

Modstanderne af søens fortsatte eksistens havde for år tilbage i øvrigt som argument for at fjerne søen: ”Vandet opvarmes gennem Tange Sø til skade for fisk. Derfor skal Tange Sø tømmes.”

Men det er nok bedst at glemme nu. Og vandet opvarmes i øvrigt heller ikke.

Naturligvis er der ved indpumpning monteret de nødvendige filtre med den korrekte maskestørrelse, så ingen ål, oddere eller andet væsen smutter med ind i ”omløbet”.

Alle de anførte tal for klager og lignende, som nævnes af MLJ til retfærdiggørelse af DNs adfærd, er ikke aktuelt at anføre i denne sammenhæng. Afslører desværre kun en tendens til at se bort fra sund fornuft og starte dyre og tidsrøvende undersøgelser, hvor man overhovedet kan.

Og denne demokratiske overreaktion resulterer i, at systemet sander til!

Det må naturnødvendigt medføre en rimelig medlemsreduktion hos DN – om man ikke sadler lidt om. Og det er i princippet en skam, når ”vagthunden” bliver så uopdragen, at den gøer ad alt.

_______________________________________________________ 

Gudenådalens Avis – Onsdag den 23. juli 2014

KOMMENTAR: Red.

Så fandt DN igen et hår i suppen…

Forleden kom det frem, at Danmarks Naturfredningsforening (DN) har klaget til Natur- og Miljøankenævnet over,  at Silkeborg Kommune ikke finder det nødvendigt at udarbejde en VVM – redegørelse. Anledningen er Ans Kraft-varmeværks planer om at udvinde varme af vandet i Tange Sø.

Den beslutning har naturligvis vakt opsigt i lokalsamfundet, hvor DN i forvejen ikke har det bedste ry på sig. Mange husker, sikkert, hvordan DNs lokalafdeling i Viborg blamerede sig, da man forsøgte at forhindre et hus i at blive opført i Fårup.

DN-folkene opdagede lige, at der var en enkelt lille ubetydelig betingelse, der ikke var opfyldt i kommunens dispensation til bygherren – og så blev der prompte klaget.

Dette eksempel føjede sig til andre, der efterlader det indtryk af DN, at det er en organisation, der er sat i verden for at gå rundt og finde hår i suppen.

Det er negativt. Og det er ukonstruktivt.

Den i sig selv sympatiske naturfredningstanke, synes i disse år at være blevet kapret af mennesker med en helt anden dagsorden, end de fleste går og tror. DN synes degeneret til en frontkæmperorganisation for den politiske venstrefløjs natursyn. Og det er først og fremmest præget af, at al ny menneskelig aktivitet i det åbne land er suspekt og bør bekæmpes.

På DNs hjemmeside kan man læse følgende:

”Forurening og overforbrug belaster både natur, miljø og klima. Derfor fokuserer vi på at skabe et bæredygtigt og grønt Danmark, hvor vi bliver bedre til affaldshåndtering genanvendelse og vedvarende energi. ”Det projekt, som Ans Kraftvarmeværk har gang i, burde være sådan et, som DN klapper i hænderne af. Det ligger lige til højrebenet i forhold til DNs selvforståelse.

Men nej. Man klapper ikke. Man obstruerer og laver benspænd. Lige som i sin tid i Fårup.

For når man læser DNs formålsparagraf, er det såmænd, som om man har et politisk partis program foran sig: DN vil nemlig rigtig meget med det danske samfund.

Det handler ikke blot om naturfredning mere. Det handler derimod om et alternativt Danmark, hvor kapitalen er stækket og markedskræfter, innovation, økonomisk vækst er sat under skrap politisk kontrol. Erhvervslivet – herunder især landbruget – skal reguleres, så privatøkonmisk aktivitet ikke ødelægger hverken natur eller miljø. DN skriver direkte i sine vedtægter, at man arbejder for at sikre befolkningen mod forurening af vand, jord og luft.

Jo, tak. Men det har vi de politiske partier til. I sagen om at udvinde varme af Tange Søs vande skal man ikke tro, at klagen over den manglende VVM redegørelse har noget som helst miljøfagligt over sig.

Næ, det handler om politik: DN vil tilbage til naturtilstanden, hvornår den så end var.

Men i hvert fald i det midtjyske er det tiden før 1918, da man anlagde Tange Sø. DN vil have søen tømt – og så nytter det jo ikke, at borgerne i Ans får billigere fjernvarme i kraft af et innovativt varmeveksler-projekt med søvand som bæredygtig og vedvarende energikilde.

Det vil blot gøre dem til endnu mere indædte modstandere af DNs Gudenå-politik og gøre det lidt vanskeligere af få trukket proppen op af søbunden.

Det er så banalt, at det er til græde over.

Her i det midtjyske kan vi imidlertid håbe på, at DN selv indser, at man er på vildspor.

Den måde, man fører sig frem på, koster heldigvis på medlemskontoen.

Så det kan jo være, at man snart vender tilbage til en mere afbalanceret tilgang til natur- og miljøproblemer?

For de interesser findes, og de bør naturligvis varetages – side om side med andre interesser.

DNs nuværende rød – grønne tilgang skader mere end den gavner.

Debat: 21. juli 2014

DN misbruger ikke sin magt

AF MICHAEL LETH JESS, Direktør i Natur & Plan i

Danmarks Naturfredningsforening (DN)

Kristian Pihl Lorentzen MF (V) bruger sommervarmen til et rask lille korstog mod Danmarks Naturfredningsforening, som han mener, har tabt balancen.

Jeg mistænker, at Kristian Pihl Lorenzen i virkeligheden bare mener, vi skulle finde en balance, der modsvarer hans personlige synspunkter vedrørende trafik, landbrug og i det konkrete tilfælde Tange Sø – hvor han er formand for foreningen »Tange Sø s venner«.

Kort fortalt skal Folketinget i løbet af det kommende år tage stilling til, hvad der skal ske med Tangeværkets udløbne koncession til elproduktion, samt hvordan man som led i de såkaldte vandplaner kan genoprette Gudenåens naturlige dynamik på strækningen.

En svær beslutning fordi, den eneste valgmulighed, der tilgodeser Gudenåen og den nærliggende Tange Å fuldt ud, efter alt at dømme er en tømning af søen.

DN og i øvrigt Danmarks Sportsfiskerforbund har klaget til Natur – og Miljøklagenævnet over Silkeborg Kommunes afgørelse om, at miljøkonsekvenserne ved et påtænkt søvarmeværk i Ans By ikke skal vurderes.

En grøn teknologi – bestemt – men i den konkrete sag en privat investering, der vil gøre samfundets udgifter til at vælge en løsning for Gudenåen, der påvirker vandspejlet i Tange Å endnu større. Derved bliver søvarmeværket et argument for den løsning, Tange Søs venner ønsker.

Kristian Pihl kræver DN’s »magt« begrænset velvidende, at vi blot bruger den demokratiske ret, der tilkommer enhver borger eller forening i Danmark: At få prøvet kommunernes beslutninger ved en højere myndighed.

Det gør vi på naturens vegne omkring 200 gange om året, og vi får medhold i omkring halvdelen af sagerne, på vores argumenter.

Vores klager udgør således under 10 procent af det samlede antal klager af de ca. 2500, som nævnet normalt behandler årligt fra øvrige borgere og organisationer.

Til sammenligning sendte eksempelvis landbruget i 2013 flere end 5000 klager alene over vandplanerne.

Kristian Pihl Lorentzen anklage om, at DN klager i 11 time er også .• mod bedre vidende. For han ved lige så vel som alle andre politikere, at vinduet for at klage er indsnævret til 4 uger fra kommunen træffer en afgørelse, og at det hverken er muligt at klage før eller efter.

Kristian Pihls billede af et Danmark, hvor DN havde kunnet fejre 800 års jubilæum, lader vi lige stå et øjeblik.

Jeg tør ikke tænke over, hvordan landet havde set ud, hvis vi ikke havde haft folkelig opbakning til at medvirke til balancen de blot 102 år, vi har eksisteret.

 DEBAT I MIDTJYLLANDS AVIS DEN 15. JULI 2014

DNs indslag om Tange Sø er ukorrekt

AF VERNER GORRIDSEN, FORMAND FOR FORENINGEN TIL  BEVARELSE AF TANGE  Teglgade 56, 8643 Ans

DNs direktør Michael Leth Jess bør informere lidt mere korrekt i sit replikskifte med Kristian Pibl Lorentzen.

»Tange Søs Venner« er der ingen forening, der hedder, men der menes sikkert den landsdækkende forening: »Foreningen til Bevarelse af Tange Sø«, stiftet oktober 1995 og still going strong. Der er medlemmer i over 50% af PostDanmarks postnumre. DN kender os nok.

Udsagn fra MLJ her i avisen d. 11.7: »I 2015 skal Folketinget tage stilling til, hvad der skal ske med Tangeværkets udløbne koncession til elproduktion.« Ikke korrekt. Koncessionen er for længst afgjort til udløb d. 8.1. 2016 af tidl. miljøminister Ida Auken. Efter denne dato skal værket opfylde kravene til de gældende love, da Tangelovens specielle eksistens ikke længere er nødvendig.

Dette blev umisforståeligt understreget af Ida Auken ved Tangelovens ophævelse i 2013.

Der eksisterer d.d. i samfundet »regelsæt« på området. Og disse skal som alle love opfyldes. Værkets vandmyndighed er Viborg Kommune, som intet har at indvende mod værkets fortsatte funktion.

Tømmes Tange Sø må værket lukke, hvilket er et dårligt signal at sende i en tid, hvor uforurenende, vedvarende energiproduktion er en international målsætning med Danmark i front. Og i øvrigt et af DN’ s programpunkter.

Der kommer debat i 2015, om der skal ske ændringer ved naturens nuværende status på stedet. Dette grundet de statslige vandplaners program. Og det er på det punkt, at der hersker nogen uenighed.

Meget desværre, da det hindrer enhver dialogs fremme. Men det er ikke stedet her at berøre mere.

M.h.t. ønsket fra Ans Kraftvarmeværk om at tage nogle kalorier ud af søens vand og aflevere nøjagtigt samme vandvolumen til søen, som man har pumpet ind til dette formål – blot sikkert få grader koldere – sænker absolut ikke søens vandspejl, som påstået af MLJ.

Modstanderne af søens fortsatte eksistens havde for år tilbage i øvrigt som argument for at fjerne søen: »Vandet opvarmes gennem Tange Sø til skade for fisk. Derfor skal Tange Sø tømmes.« Men det er nok bedst at glemme nu. Og vandet opvarmes i øvrigt heller ikke.

Alle de anførte tal for klager o.l.., som nævnes af MLJ til retfærdiggørelse af DN’ s adfærd, er ikke aktuelt at anføre. Afslører desværre kun en tendens til at se bort fra sund fornuft og starte dyre og tidsrøvende undersøgelser, hvor man overhovedet kan. Denne demokratiske overreaktion resulterer i, at systemet sander til!

Det må naturnødvendigt medføre en rimelig medlemsreduktion hos DN ­om man ikke sadler lidt om. Og det er i princippet en skam, når »vagthunden« bliver så uopdragen, at den gøer ad alt.

DEBAT i MJA 13. juli 2014

Vil Danmarks Naturfredningsforening slette kommende havørnes yngleområde?

AF EVA H. ANDERSEN, TILFLYTTER Dværgvænget 7, Tange

Jeg ved at medlemmer fra Dansk Ornitologisk Forening har observeret havørne ved Tange Sø.

Arternes mangfoldighed, biodiversiteten, er så stor her ved Tange Sø, at der i løbet af få år er stor sandsynlighed for havørne vil yngle/finde føde i Tange Sø. De lever blandt andet af andre småfugle og andre arter ved søen. Kendskab som jeg personlig har fået fra DOF havørne ringmærker.

Jeg synes, det er pinligt, at Dansk Naturfredningsforening ikke vil støtte området, hvor der er stor sandsyn­lighed for at se den sjældne havørn i dens spisekammer. Hvis søen tømmes vil arternes forskellighed (d.v.s. biodiversiteten) først forsvinde. Det vil bogstaveligt skylles væk med åløbet da der bliver færre arter samlet et sted.

Vil Danmarks Naturfredningsforening kun høre på de personer, som vil lukke Tange Sø, og som ser store penge i øget turisme og sportsfiskeri, hvis der kun er et åløb? Skal Silkeborgsøerne så også lukkes?

Jeg er forundret over, at Dansk Naturfredningsforening vil spænde ben for Ans Fjernvarmeværks visionære og 100 procent grønne energiprojekt ved Tange Sø. Et visionært projekt, der opfylder krav om C02 minimering helt i tråd med reglerne. Et projekt: som viser, at lokale erhvervsfolk er visionære, trods nedladende og stigmatiserende ord om det modsatte fra modstanderne.

Vil Dansk Naturfredning hellere satse på kunstigt opdræt af laks (laksesmolt – industri) kano- og lystfiskerturisme i stedet for at bibeholde et søområde, hvor der er mulighed for at se sjældne rovfugle, salamandre, padder og orkideer? Hvor tilflyttere og lokale lever i og omkring søen i pagt med og som sætter stor pris på naturen.

Vil Danmarks Naturfredningsforening kun tilgodese folk, som arbejder for strategisk markedsføring af lakse­industri og sports fiskerturisme? Modstandere som laver strategisk markedsføring med snirklede rapporter og som tilsviner de lokale borgere, som tør stå frem.

Som tilflytter fra Silkeborg, ser jeg at området lige så smukt og idyllisk som ved Sejs og Silkeborg søerne. Skal de søområder mon også lukkes ned og blive til fattigmands sumpområde, som de var i »de gode gamle dage«?

 DEBAT i Midtjyllands Avis den 11. juli 2014

CHARLOITE HØRMANN Nørskovlundvej 60, 8620 Kjellerup

Jeg kan ikke lade være med at komme med et lille indspark vedrørende nedlæggelse af Tange sø.

Jeg kan ikke forstå, der kan være så meget diskussion herom. I følge naturbeskyttelsesloven paragraf 3 så er en sø over 0,01 ha beskyttet under naturbeskyttelsesloven.

Det betyder, at alle søer både naturlige og menneskeskabte, hvor der har udviklet sig et karakteristisk plante og dyreliv er omfattet af loven. Og disse må ikke nedlægges.

Dette er vi i landbruget meget ramt af selv en lille mose, som vi selv har gravet lidt ud, og som der kun står vand i, når vi har fået kraftige regnskyl den er beskyttet. Hvordan i alverden vil man så kunne nedlægge Tange sø.

Skulle man alligevel få den nedlagt vil det give uanede konsekvenser for resten af landet, hvor alle de nuværende paragraf 3 søer vil blive bestridt.

Så tror jeg DN ville komme på banen.

En helt anden ting som også kan nævnes er at søen jo i sin tid blev lavet for at producere elektricitet, man producerede så meget at man ikke kunne bruge det i området og rygtet lød »at man måtte sætte gadelys op i Århus for at få brugt strømmen«. Men det var en del af vores kulturarv, så hvorfor skal det fjernes, betyder det intet hvad vores forfædre lavede i udviklingens navn.

Vil man fjerne dette hvad så med slusen i Silkeborg, her stemte man vel søen op for at få vandkraft til papirfabrikken?

Hvad med opstemningen ved Allinggård, skal den væk? Og der findes vel mange andre steder. Skal man det ene sted skal man vel også de andre steder.