Bevar Tange sø – underskrifter
Gudenådalens Avis onsdag den 19. november 2014
1.000 underskrifter på vej til Brosbøl
Antallet af underskrifter, som folk i og uden for lokalområdet har sat for at bevare Tange Sø er nu tæt på 1.000.
Men flere kan endnu nå at komme til, oplyser koordinatoren for underskriftskampagnen, Karin Abildgaard. Hun opfordrer folk, der endnu ikke har skrevet under, men gerne vil, til at klikke på dette link: www. skrivunder.net/bevar-tange-soe
Listen med underskrifter vil blive indsendt til Miljøminister Kirsten Brosbøl og til Folketingets Miljøudvalg mandag den 1. december 2014.
Danmarks Naturfredningsforening, der hidtil har været modstander af søens fortsatte eksistens, har i oktober tilkendegivet, at de genovervejer sagen. Karin Abildgaard siger i den anledning:
»Lad os håbe, de kommer til fornuf«, idet hun takker de 1.000 mennesker, der allerede har givet deres støtte til søens bevarelse.
bn@gudenaadalens-avis.dk