Historisk oversigt
Etableringen af Tange Sø er en historie om udnyttelse af naturens kræfter til at skaffe et bedre og billigere alternativ til datidens kul. Det er også et stykke dansk industrihistorie, og værket var for sin tid bemærkelsesværdig med en kapacitet til at forsyne hele Midtjylland med elektricitet. I dagens Danmark kan værket forsyne ca. 3.000-3.500 husstande.
Læs herunder, hvorledes søen blev til og udviklede sig til både elværk, lokal natur og en elsket attraktion for turister fra ind- og udland.
1918:
Arbejdet med at lave dæmningen ved Tange blev påbegyndt. De dyre kulpriser fra første verdenskrig havde lært danskerne vigtigheden af at have alternative kilder til energi.
1920/21:
Arbejdet har i tre år været et af Nordeuropas største anlægsarbejder med mere end 400 mand i gang. Ved årsskiftet blev arbejdet afsluttet, og Tangeværket sættes i drift.
1920’erne:
Tangeværket producerer el til ca. 1/3 af befolkningen i Jylland
1973:
Ans Marina grundlægges – i dag er der ca. 40 både. I samme periode grundlægges Ans Jolleklub, hvor der i dag stadig er sejlads med optimistjoller, europajoller og kano/kajak.
1984:
Elmuseet (det nuværende Energimuseum) grundlægges. I 1992 kommer Dronning Margrethe på besøg i forbindelse med udstillingen Sundhed – Skønhed – Kraft.
1993:
Med hjælp fra irske eksperter på området installeres en ny og forbedret fisketrappe ved værket (se 2004).
1995:
Dansk Ornitologisk Forening får en artstælling fra lokale ornitologer. 37 fuglearter er blandt de blivende og ynglende arter ved søens breder.
2000–2013:
Lobbyarbejdet fra sportsfiskerne med formål at nedlægge søen tager til i omfang. Opbakningen til Foreningen til Bevarelse af Tange Sø stiger, og medlemmerne tæller i dag over 5.000 enkeltpersoner og 120 foreninger.
2004:
Fisketællerkamera installeres til registrering af, hvor mange fisk på over 24 cm, der passerer gennem fisketrappen. Tælleren blev taget ned i september 2011, og i den periode passerede over 28.000 fisk gennem trappen. Den største blev målt til 102 cm.
2013:
Søen opnår status som national seværdighed sammen med ca. 200 andre danske lokaliteter. Listen udarbejdes af Kulturministeriet samt Miljø- og Naturstyrelsen.
2013:
Dansk Naturfredningsforening danner trop med lystfiskerne og ønsker at nedlægge søen. Deres motiv er naturgenopretning, der fremføres som det rigtige udgangspunkt for vurdering af dansk natur. Formanden for den lokale afdeling af DN, Pernille Ingemann, er i mod hovedforeningens målsætning.