Hvem bruger søen?
Ans Søbred ligger midt i Tange Sø. Flere tællinger tyder på, at mellem 5-7.000 kanoturister overnatter hvert år. Dertil kommer de turister, der ikke overnatter men sejler videre gennem søen.
Der er et alsidigt fiskeri i søen, hvor helt, gedde og sandart er nogle af de mest eftertragtede fisk.
Ornitologer bruger de mange sivskove til observationer af vandfugle, ligesom det nye plateau ved Ans Søbred har et fugleobservationsdække.
De lokale skoler og institutioner bruger søen til rekreative formål og undervisningsaktiviter.
Der er jolleklub og kajakklub i både Ans og Tange, der ligger ved søens bred. I alt ca. 3.500 mennesker bor i disse to byer/områder.
Der er en motorbådsklub ved Tange Sø.
Motionister og friluftsmennesker i større grad bruger området ved søen og værket til løb, cykling, cross training, spejderaktiviter og mere. Det præcise antal kendes ikke.
Langs A26’eren er der nu anlagt en af Danmarks smukkeste cykelstier langs Tange Sø. Den blev indviet i oktober 2013.
Tange Sø Folk Festival tiltrækker hvert år 1300-1500 gæster den tredje lørdag i august.