Tilmelding er lukket
Er du ikke meldt til Fakkeloptoget og gerne vil deltage? Du opfordres til at køre til zone 9, hvor vi har mulighed for at finde plads. Tilkørsel til zone 9 nordfra. Se anvisninger og kort her.
Praktisk info på dagen
Kære alle deltagere i demonstrationen og Fakkeloptoget.
Kig materialet godt igennem og få afklaret en masse spørgsmål inden i tager afsted.
Program
15.00: Der er hjælpere i zonerne til at vise på plads og uddele fakler
16.30: 3 brag og vi tænder faklerne
17.00: 3 brag og vi slukker faklerne
17.05: Fælles afslutning – bliv endelig hængende og vær med i en fælles oplevelse.
Bilzoner
Vi tager bilen med helt ind i zonerne, for at kunne holde afstand. Derfor har vi behov for at vide hvor mange biler, der ankommer.
Tag kun bilen med, hvis du har tilmeldt den.
Vi parkerer i den side, der er længst væk fra søen – i kørselsretningen – og står med faklerne i den anden side, tættest på søen.
Husk at udskrive det nummer, vi har tilsendt og læg det i forruden. På den måde, kan vi vise vej til den rigtige zone.
Indkørsel til zonen
Vi har ensrettet trafikken på begge sider af Tange Sø, for at prøve at undgå trafikkaos.
Skal du i zone 9, så kør ind fra Tange.
Skal du i plantagen, så kør ind ved Frisholtvej og trækstien.
Udkørsel fra zonen
Udkørsel fra zone 9 – Tange Søvej – foregår via Århusvejen
Udkørsel fra Plantagen foregår via Dæmningen og Gudenåcentralen
Se anvisning med indkørsel, udkørsel og kørselsretning for din zone her:
Gå- og cykelzoner
Indgang og udgang
Indgang til Gå og Cykelzoner foregår samme vej som udgang.
Vi har ingen parkering af biler i zonerne, fordi vejene er for smalle og vi skal bruge plads til eventuelle redningskøretøjer.
Parkering
Gå og Cykelzoner nr 5,6 og 8 foregår på Markedspladsen, Markedsgade i Ans og hos Ans Idræts og Kultur Center, Ans Søpark 30.
Gå- og Cykelzone 2, foregår på Energimuseets Parkeringsplads.
Husk at parkere, så der er plads til alle.
Hvor skal jeg stå?
Der er hjælpere i zonerne fra kl. 15.00 og alle vil blive placeret efterhånden som de dukker op.
Vi kan ikke reservere plads, så gående skal måske påregne at gå et lille stykke. Vi gør vores bedste for at få det store puslespil til at gå op, nemlig at få Fakkeloptoget til at nå hele vejen rundt om Tange Sø.
Fakler
Vi placerer en masse fakkelstationer i zonerne, så alle kan få en fakkel, når de ankommer.
Hold øje med de gule veste. Der er regnslag og halsedisser til de første 3.000.
Der er store stjernekastere til børnene.
Tænding af Faklerne:
Hjælperne har tændstikker med ud, som bliver fordelt med passende mellemrum. Herefter hjælper man hinanden.
Slukning af Faklerne:
Der står murerbaljer med vand for hver 500 meter, så faklerne kan slukkes igen. Tag faklerne med for de andre, der står tættest på, så vi stadig kan holde afstand.
Og pas på hinanden med alle faklerne, der brænder.
Børn, holder fakler på forældrenes ansvar.
Deltagelse i demonstrationen foregår på eget ansvar.
Video og billeder.
Vi har forskellige kameraer i gang under Fakkeloptoget.
Droner i luften, fotografer på jorden og en motorcykel, der skal film Fakkeloptoget hele vejen rundt om søen. Hold øje med den.
Vi står med fakkeloptoget i den side af vejen, der er tættest på søen. På den måde kan motorcyklen passere og nå rundt, inden vi er færdige, og vi får flot fælles oplevelse med fakler på række.
Alle billederne skal bruges til pressen, til den film vi er ved at lave om Tange Sø og til mere markedføring og kampagne efter demonstrationen og Fakkeloptoget.
Vi opfordrer alle til at sende live fra fakkeloptoget på facebook, tage billeder og video og dele det på Facebook. På den måde er der en god chance for at lyset fra Fakkeloptoget når frem til Christiansborg.
Corona
Fakkeloptoget er en demonstration og også anmeldt til politiet som en sådan. Demonstration er en grundlovssikret ret og derfor gælder de generelle retningslinjer ikke.
Vi har taget nogle forbehold, så vi kan lave en tryg demonstration:
- Vi tager bilerne med helt ind i zonerne så vi kan holde afstand.
- Vi forventer 3-5 meter mellem faklerne i alle zonerne.
- Vi demonstrerer udendørs. Vi opfordrer til at alle selv tager beslutning om hvorvidt de ønsker at bære mundbind eller ej.
- Vi bærer handsker ved Fakkeludleveringsstationerne.
De bedste hilsner
På vegne af arrangørerne
Mette