Af Jørn Würtz, Tidl. Borgmester (A), Silkeborg og Jarl Gorridsen, Formand (V) Plan, Miljø- og Klimaudvalget, Silkeborg Kommune

Chefredaktør Lars Norup efterlyser en kompromissøgende tilgang fra parterne i sagen om Tange Sø’s fremtid. Norup peger på de meget store forskelle, som ind i mellem blusser op i denne gamle sag – senest i juleferien i forbindelse med værkets rensning af deres riste.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at fortælle chefredaktøren og avisens læsere, at der findes et kompromis. En løsning, der er blevet udarbejdet over de sidste par år – bl.a. med involvering af lokale politikere fra både A og V og fra både Silkeborg og Viborg. En løsning, der har været præsenteret for både folketingets miljøudvalg samt 3 ministre. Nu vil vi også gerne præsentere den her i avisen.

Konfliktens kerne er på den ene side et ønske om at etablere en laksestamme med hjemsted i Gudenåen og på den anden side at bevare vand nok til at producere el eller fjernvarme samt opretholde et 100 år gammelt natur- og kulturområde, der nyder stor folkelig opbakning langt ud over lokalområdet. Disse to synspunkter har været i strid med hinanden pga. vandmængder og søens besværliggørelse af vandringen for de unge fisk tilbage mod havet.

Kompromisset går i al sin enkelthed ud på følgende to lempelige indgreb: Der etableres et nyt vandre-stryg ved selve værket. Et stryg, der får op til 10-15 gange så meget vand som den nuværende trappe. Det gør det lettere for fiskene at finde den. Dernæst laves der bedre adgang og flere gydepladser til Tange Å, der ligger få hundrede meter fra værket, og som allerede er hjemsted for ynglende laks.

Dette kræver, at værket afgiver en vis procent-del af deres vand. Det kræver, at der rejses penge til projektet. Men begge dele er heldigvis mulige. Værket er ikke afvisende, og mon ikke offentlige kasser samt fonde vil finde de 20-30 mio., der skal til for at bringe denne lokale konflikt til ende? Vi tror det.

På den måde beholdes søen som en ren, levende og rekreativ sø i Gudenåsystemet, en lokal laksestamme kan etableres, og produktionen af den grønne energi kan videreudvikles. Alle får noget, og kun lidt skal afgives. Men fordelene er flere: Der spares hundredevis af millioner i forhold til løsninger med lange omløb. De store skovområder bevares uden tunge tekniske anlæg til lange omløb. Tange Sø kan stadig fungere som filter for nitrat og fosfor, således Randers Fjord bevares ren. Denne løsning har lokal opbakning, og den kan finde ståsted i en politisk virkelighed. Vi synes bare, det er med at komme i gang. Godt Nytår.