Verner Gorridsen skrev et privat brev til

Jakob Skovenborg

den 02.10.2015, som dog offentliggøres her på Søforeningen hjemmeside.

Dit indlæg i Midtjyllands Avis 30.09.2015 vedr. Tange Sø.

Jeg foretrækker at svare dig privat, da læserbreve ofte udarter. Det ønsker jeg ikke – selv om dit indlæg indbyder, da det er ganske forkert – uanset hvad side man er på i debatten – at en tømning af søen løser det nævnte problem.

Det er almenviden om tidevand (ebbe og flod) samt tsunamier. Og afslører blot et hul i din viden.

Jeg forsøger at gøre det kort:

Vandspejlet i søen skal ligge i kote 13,50 – 13,60. Lovbestemt. Kontrolleres instrumentalt dagligt og er absolut overholdt. Selv når nedbøren har været størst har der ikke været højere vandstand i søen end til daglig. Dvs at der altid løber nøjagtigt samme vandmængde ud af søen som ind!!Koten holdes traditionelt i 13,55 – så der er lidt at løbe på til begge sider. Men Gudenåen kan ikke hurtigt nok komme af med sit vand til søen.

Problemet er: grundet ”søgræs” som trives – takket være klart vand takket været den ”indførte” vandremusling, der skaffer klart vand, vil den tilstrømmende vandmængde ved stor nedbør via alle tilløb til Gudenåen fra Tinnet Krat efterhånden danne en meget langstrakt bølge (som en tsunami), der udglattes gennem alle søhøjlandets store søer, men ikke klarer flaskehalsen lige nedstrøms Kongensbro. Ved alle lave åbredder mellem Silkeborg og Kongensbro (haverne, trækstien, Svostrup Kro, Kongensbro Kro)skyller den derfor ud over omliggende landskab og er afløbet på den lange strækning mellem Silkeborg og Kongensbro-området, hvor den desværre ikke møder en stor sø, som den kan ”forsvinde i” ved søens langsommere strøm og evt. lidt højvande i søen.

I øvrigt fuldstændigt som ved tidevandet i Vadehavet. Hvis det ej heller ved at løbe mod kysten kan komme af med vandmængden, ville nærliggende øer også blive oversvømmet af tidevandsbølgen. Vandets overflade er jo ikke ”vandret” i disse situationer, men får en større eller mindre langstrakt ”bule” opad, som afvikles ved enhver lejlighed.

Når der så tilsidst i ret snævert farvand er en stor tæt bevoksning samt desværre en sandrevle i åen nogle 100 meter inden Tange Sø, kan vandet ikke komme hurtigt nok væk og løber atter over ”grydekanten”, hvor dette er muligt.

Inden den store grødevækst for få år siden opstod, kendte man ikke til disse konstante oversvømmelser.

Siden 1949 har jeg ejet flere tønder land eng i et sideløb nær Gudenåen. Aldrig i de mange år kendt til oversvømmelser før nu. Da skar man ikke tit grøde, da det var unødvendigt. Og loven om hyppigheden af grødeskæring var indrettet efter disse forhold og OK. Det er reglerne ikke mere – uanset, hvad man mener om Tange Sø eller dens tømning.

Din bemærkning om bedre forhold ved en større vandgennemstrømning duer ikke. Gennemstrømningen er absolut den samme i Gudenåen, hvad enten der er søer eller ej. Strømhastigheden kan variere, men ikke vandmængden. Der er nedbørens forskel den eneste gældende faktor.

Åbent vand er altid værre at passere med robåd end en løbende å, hvor man blot kan drive med strømmen. Og lidt motion er ikke værst. Fugleoplevelsen meget større. Sådan er livets vilkår. Det er ikke et argument for at tømme en sø. Kanofolket er der få timer. Befolkningen lokalt lever der 365 dage i året. Så det er absolut intet argument, man kan være bekendt at markedsføre. Det er arrogance af format.

Og i øvrigt fiskes der mange laks i Tange Sø hvert år. I 2006 – tror jeg det var – fangedes knap 400. Måske ville der være flere om Tangeværket var borte, men så ville der aldrig have været en sø. Så sammenligningen duer ikke. Derimod er der dannet måske Danmarks bedste geddefiskeri. Og det er utrolig populært – når alle synsvinkler skal frem. Men fiskediskussionen har fået argumenterne om søen af sporet.

Der er andre glæder end mange laks: f.eks. de mange naturoplevelser, det smukke landskab og ikke mindst de mange maritime interesser, der dyrkes i fuld udstrækning. Og der kommer i alt ca. 100.000 turister til området ved Tangeværket hvert år. Deraf 40.000 betalende gæster til museet. Energimuseets popularitet er skabt af naboskabet til sø og værk. Det var årsagen til, at det blev lagt netop dér.

Venlig hilsen

Verner Gorridsen