Gudenådalens Avis onsdag den 29. januar 2014

Fra læserne:

Meeen, hold jer nu til sandheden.

I Viborg Stifts Folkeblad kunne man den 16.1. læse et indlæg om Tange Sø fra Foreningen til nedlæggelse af Tange Sø v/Lars Vedsø, formand.

I indlægget var man desværre kommet til at oplyse nogle fejl, som hermed skal rettes. Der stod: ”I 2014 skal Folketinget tage stilling til, om den kunstige Tange Sø skal blive liggende osv. osv.”

Det er først i 2015. Videre står anført: ”For det første er Tange Sø en forurenet sø, hvor store mængder af fosfor og kvælstof hvert år skaber en økologisk ubalance i Gudenåsystemet”.

Det er desværre en forkert oplysning.

Ifølge rapporten ”Tange Sø – 84 år” – udarbejdelse af Altenborg Miljø i Maj 2004 på grundlag af data indsamlet siden 1921 er følgende kendsgerninger fastslået: Der tilbageholdes årligt store mængder af fosfor og kvælstof.

Disse ville uden søen være blevet tilført engene nedstrøms samt til sidst Randers Fjord, hvis inderste del er meget sårbar.

Risikoen for iltsvind og fiskedød ville øges.

Man ville have forventet, at søen var mere næringsstofbelastet end målinger viser. Men vandkvaliteten i afløbet viser, at søen har en stor bufferevne.

Det betyder, at den har en stor kapacitet til at modstå de effekter, som mange næringsstoffer kunne have.

Konklusion: Det er usikkert, om det vil have nogen praktisk effekt på Gudenåen, hvis vandet ikke løb gennem Tange Sø. Og med nuværende status er der ifølge rapporten intet tegn på nogen påvirkning af Gudenåens vandsystem. Men sikkert er det, at den omtalte ”tilbageholdelseseffekt” af såvel organisk materiale som fosfor og kvælstof er til gavn for de nedstrøms egne samt at disse stoffer langsomt omsættes til neutrale emner. Efterhånden som de opstrøms rensningsanlæg forbedres, bliver det tilførte vand til Tange Sø renere og renere og omsætningen vil kunne holde trit med tilførslen.

Rent praktisk er Tange Sø ikke mere forurenet, end søer i al almindelig er her i Danmark. Alle søer forurenes af tilløbet, hvad de ikke selv er skyld i.

Om arealet før Tange Søs etablering var Danmarks mest unikke naturområde, hvad også anføres den 16.1. i nævnte avis, afhænger ganske af øjnene, der ser. Der er nok mange steder i landet, der gerne vil deltage i den konkurrence. Der er mange vindere!

Egnen tilhører næppe – som anført – udkantsområderne i Danmark. Foruden mange aktive landsbyer, to store provinsbyer (Viborg og Silkeborg) samt en af landets største industrier (Grundfos i Bjerringbro), har Silkeborg kommune en arbejdsløshedsprocent, der ligger konstant og betydeligt under landsgennemsnittet. I Viborg var arbejdsløsheden 4,8% mod landsgennemsnittet 5,2 ved udgang af 2012. Tange Sø med Tangeværket samt Energimuseet som nabo, hvilket lige er udstyret med Johanneskorset ved landevejene som henvisning til nationale seværdigheder, ligner ikke i almindeligt sprogbrug ”Udkants Danmark”.

I Ans er der i de sidste 4-5 måneder nybygget ca. 30 boliger: d.v.s. et særdeles aktivt ”Udkantsområde”. Dér vil man bo. Og alle er meget velkomne.

Alt dette er kendsgerninger til glædelig efterretning og korrekt ajourføring af egnens yndigheder.

Bevar dansk natur – Bevar Tange Sø.

Venligst Verner Gorridsen, 8643 Ans Formand, Foreningen til bevarelse af Tange Sø