Tyve år i kamp for søens bevarelse
Midtjyllands Avis bragte nedenstående den 6.marts 2015
Tyve år i kamp for søens bevarelse
Intet er afklaret endnu. Måske udskydes beslutningen om, hvad der skal ske med Tange Sø i yderligere seks år
AF RASMUS VIUFF viuff@mja.dk
330 af 5200 medlemmer mødte op for at høre formand Verner Gorridsen holde beretningen i Foreningen til Bevarelse af Tange Sø.
Det skete i Ans Idræts- og Kultur· center torsdag aften.
Og her kunne Verner Gorridsen blandt andet fortælle, at søens fremtid ikke er afklaret endnu her ved foreningens generalforsamling nummer 20.
0g måske bliver søens fremtid først besluttet i 2021. Det er i hvert fald en af de muligheder, som Verner Gorridsen har hørt.
En anden mulighed er, at det sker i december i år. Det håber han på. Men det lyder sandsynligt med endnu en udskydelse – det er sket en del gange før. Verner Gorridsen fortalte, miljøministeren sidste år i november ville have søens fremtid ud i offentlig høring. Den høring går frem til juni i år.
Og her kan alle melde tilbage. Foreningen Til Bevarelse af Tange Sø har sendt et postkort rundt til sine medlemmer, som man kan sende videre til ministeren med det trykte svar, at søen skal bevares i sin nuværende form.
Planen har hidtil været, at ministeren ville komme med en plan for søen til december i år og dermed i rette tid til udløbet af Tangeværkets koncession på vandet fra Tange Sø. Den udløber 8. januar næste år.
Men nu ser det ud til, at søens fremtid bliver udskudt endnu seks år nemlig til 2021.
Det ærgrede Verner Gorridsen, at man ikke var kommet længere efter 20 års arbejde i foreningen. Men han, der er 85 år, lovede at fortsætte kampen.
Verner Gorridsen opfordrede til, at man bruger Tange Sø så meget som muligt til udflugtsmål og andet. For det gælder i foreningens optik om at have så megen positiv fokus på søen som muligt.
Der er nemlig masser af andre, der mener, at søen skal væk. Dem listede Verner Gorridsen op torsdag aften.
Det gælder Danmarks Naturfredningsforening. Det gælder Dansk Ornitologisk Forening og det gælder sportsfiskernes organisationer.
Verner Gorridsen fortalte, at ønsket om et omløbsstryg fra Ans Bro til om på den anden side af Tangeværket ville ødelægge søen, selvom man finder en løsning, hvor søen i første omgang bevares.
Man siger, at vandet fra Tange Å vil kunne sikre både vandet i tange Sø og en museumsdrift af Tangeværket. Men det passer ikke. Tange A har ikke vand nok til at starte Tangeværkets turbine, sagde Verner Gorridsen:
Der er ikke vand nok i Tange Å til at opveje fordampingen fra Tange Sø. Og til omløbsstryget vil der sive vand fra Tange Sø, så vandspejlet falder en meter efter et år.
Derfor er et stort omløbsstryg ved søen en umulighed for Foreningen til Bevarelse af Tange Sø.
Søen vil blive ødelagt og i sidste ende vil det være et godt argument for at fjerne den helt.
Derfor har foreningen alle 20 år ønsket en uændret Tange Sø. Og sådan er det fortsat.