Om Tange Sø

Tange Sø blev anlagt i 1920 som vandkraftsø til Tangeværket. Med et areal på omkring 540 ha er det den største kunstige sø i Danmark.

Historisk oversigt

Læs om hvordan søen blev til og udviklede sig til både elværk, lokal natur og en elsket attraktion for turister fra ind- og udland.
Læs mere

Tal og fakta

Bliv klogere på Tange Sø og Tangeværket. Vi har samlet nogle af de mest relevante nøgletal for sø og værk.
Læs mere

Hvem bruger søen?

Søen bruges til mange forskellige formål - bl.a. tyder optællinger på, at mellem 5-7.000 kanoturister overnatter her hvert år.
Læs mere

Historisk oversigt

Etableringen af Tange Sø er en historie om udnyttelse af naturens kræfter til at skaffe et bedre og billigere alternativ til datidens kul. Det er også et stykke dansk industrihistorie, og værket var for sin tid bemærkelsesværdig med en kapacitet til at forsyne hele Midtjylland med elektricitet. I dagens Danmark kan værket forsyne ca. 3.000-3.500 husstande.

Læs herunder, hvorledes søen blev til og udviklede sig til både elværk, lokal natur og en elsket attraktion for turister fra ind- og udland.

1918:
Arbejdet med at lave dæmningen ved Tange blev påbegyndt. De dyre kulpriser fra første verdenskrig havde lært danskerne vigtigheden af at have alternative kilder til energi.

1920/21:
Arbejdet har i tre år været et af Nordeuropas største anlægsarbejder med mere end 400 mand i gang. Ved årsskiftet blev arbejdet afsluttet, og Tangeværket sættes i drift.

1920’erne:
Tangeværket producerer el til ca. 1/3 af befolkningen i Jylland

1973:
Ans Marina grundlægges – i dag er der ca. 40 både. I samme periode grundlægges Ans Jolleklub, hvor der i dag stadig er sejlads med optimistjoller, europajoller og kano/kajak.

1984:
Elmuseet (det nuværende Energimuseum) grundlægges. I 1992 kommer Dronning Margrethe på besøg i forbindelse med udstillingen Sundhed – Skønhed – Kraft.
1993:
Med hjælp fra irske eksperter på området installeres en ny og forbedret fisketrappe ved værket (se 2004).

1995:
Dansk Ornitologisk Forening får en artstælling fra lokale ornitologer. 37 fuglearter er blandt de blivende og ynglende arter ved søens breder.

2000–2013:
Lobbyarbejdet fra sportsfiskerne med formål at nedlægge søen tager til i omfang. Opbakningen til Foreningen til Bevarelse af Tange Sø stiger, og medlemmerne tæller i dag over 5.000 enkeltpersoner og 120 foreninger.

2004:
Fisketællerkamera installeres til registrering af, hvor mange fisk på over 24 cm, der passerer gennem fisketrappen. Tælleren blev taget ned i september 2011, og i den periode passerede over 28.000 fisk gennem trappen. Den største blev målt til 102 cm.

2013:
Søen opnår status som national seværdighed sammen med ca. 200 andre danske lokaliteter. Listen udarbejdes af Kulturministeriet samt Miljø- og Naturstyrelsen.

2013:
Dansk Naturfredningsforening danner trop med lystfiskerne og ønsker at nedlægge søen. Deres motiv er naturgenopretning, der fremføres som det rigtige udgangspunkt for vurdering af dansk natur. Formanden for den lokale afdeling af DN, Pernille Ingemann, er i mod hovedforeningens målsætning.

Tal og fakta

Her nedenfor kan du se nogle af nøgletallene for søen og Tangeværket. Det er i denne sammenhæng værd at huske på, at Tangeværket er Danmarks eneste vandkraftværk, der laver energi døgnet rundt uanset vejr og vind. I Sverige har de 1800 vandkraftværker, og ca. 200 af dem er større end Tangeværket. Ingen af dem er under afvikling på trods af deres placering på de svenske elve.

Området og værket:

Placeringen af Tangeværket blev valgt, fordi faldet på søens strækning er omkring 11 meter og dermed det et af de største fald på Gudenåens strækning.
Dæmningen er ca. 800 meter lang og har en frisluse ved det gamle åløb. Denne kan åbnes såfremt nedbørsmængderne bliver for store til turbinernes kapacitet.
Budget for bygningen af værket var ca. 5 mio. Den endelige pris løb op i 12.5 mio – også den gang var der problemer med at overholde budgetterne i de store anlægsprojekter.
Værket producerer ca. 12 mio kWh om året. Det svarer til forbruget i en by med ca. 3500 husstande.

Søen, vandet – fisk og fugle

Længden er ca. 13 km – overfladen ca. 625 hektar.
Den gennemsnitlige vanddybde er 3 meter.
Største vanddybde er ved det gamle åløb, hvor der flere steder er op mod 10 meter.
Den gennemsnitlige vandmængde pr. sekund er ca. 22.000 liter gennem turbinerne. Der har været målt
90.000 liter/sek. ved kraftigt regnskyld og 10.000 liter ved tørke.
Der er 37 fugle, der lever og yngler ved søen (artstælling, 1995).
Der er ca. 40 fiskearter i de danske ferske vand. De fleste af disse findes i Tange Sø og Gudenåen.
Der passerer mellem 4.000 og 5.000 fisk gennem faunapassagen ved værket hvert år.

Hvem bruger søen?

Ans Søbred ligger midt i Tange Sø. Flere tællinger tyder på, at mellem 5-7.000 kanoturister overnatter hvert år. Dertil kommer de turister, der ikke overnatter men sejler videre gennem søen.

Der er et alsidigt fiskeri i søen, hvor helt, gedde og sandart er nogle af de mest eftertragtede fisk.

Ornitologer bruger de mange sivskove til observationer af vandfugle, ligesom det nye plateau ved Ans Søbred har et fugleobservationsdække.

De lokale skoler og institutioner bruger søen til rekreative formål og undervisningsaktiviter.
Der er jolleklub og kajakklub i både Ans og Tange, der ligger ved søens bred. I alt ca. 3.500 mennesker bor i disse to byer/områder.

Der er en motorbådsklub ved Tange Sø. Motionister og friluftsmennesker i større grad bruger området ved søen og værket til løb, cykling, cross training, spejderaktiviter og mere. Det præcise antal kendes ikke.

Langs A26’eren er der nu anlagt en af Danmarks smukkeste cykelstier langs Tange Sø. Den blev indviet i oktober 2013.

Tange Sø Folk Festival tiltrækker hvert år 1300-1500 gæster den tredje lørdag i august.

Foreningen til bevarelse af Tange Sø

CVR-nummer: 35 62 25 43
kontakt@tangesoe.dk53 61 46 61
envelope linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram