Vi ønsker at bevare Tange Sø med udgangspunkt i tre aspekter:
Tange Sø er dansk natur og har været det siden 1920. Vi ønsker at bevare dette stykke dansk natur med en enestående kulturhistorie oveni.
Naturen, som vi kender den, risikerer at blive løbet over ende af interesseorganisationer med smalle formål og masser af penge. Vi er bekymrede for retssikkerheden for danskere, der har bosat sig og lever blandt vores skønne natur.
Ved at nedlægge Tange Sø risikerer man skader i omkringliggende anlæg (veje og huse). Kan man udsætte beboere og skatteborgere for sådan et eksperiment? Desuden renser søen Gudenåen for kvælstof, der i stedet vil blive båret ud i havet ved Randers Fjord – kan den natur dér bære den ændring i forudsætninger?
Der er for mange ofre og risici, hvis søen nedlægges. Derfor siger vi: Bevar Dansk Natur – Bevar Tange Sø.
Sagens detaljer
Tange Sø har eksisteret siden 1920. I næsten 100 år har søen og Tangeværket produceret el og fungeret som det vigtigste naturmæssige pejlemærke for befolkningen og turister i området mellem Silkeborg og Viborg. Søen er vært for tusindvis af kanoturister, sejlere, foreninger, skoler/institutioner, lystfiskere og ornitologer.
Siden 1991 har sportsfiskerne ønsket at nedlægge søen eller lave en kunstig kanal, der leder Gudenåens vand udenom søen. Uden Gudenåens vand vil Tange Sø ikke længere kunne bestå, og alle de rekreative og æstetiske goder vil forsvinde. Det, som søens modstandere håber på, er at der kan re-etableres gydepladser for laksen i området fra Tange Sø og til Silkeborg Langsø. Det er en strækning på ca. 20 km af Gudenåen. Der har aldrig været laks på den anden side af Silkeborg Langsø, og der er således kun tale om en mulighed for stykket mellem Ans og Silkeborgs nordligste ende. Der er i vores øjne tale om et eksperiment, hvor resultatet er yderst tvivlsomt – er det rimeligt, at mange mennesker fratages egnes mest karakteristiske stykke natur for at deltage i et eksperiment?
I 1909 – altså 10 år før Tange Sø og dæmningen – stoppede de to lokale laksefiskere deres erhverv, fordi der ikke længere kunne fiskes laks i Gudenåen. Desuden kunne Laksegården Frisholt (kun 7-8 km fra Randers Fjord) i 1820-1830 berette om stærkt fald i laksefiskeriet, og at der i 1830 blot var ca. 10 laks fanget. (Kilde: Christian Jacobsen, “Fiskeri i Gudenåen”). Dette indikerer med al tydelighed, at der er tale om et meget tvivlsomt eksperiment, når lystfiskerne taler om at genetablere en laksestamme i Gudenå.
Senest i 2013 har Danmarks Naturfredningsforening (DN) meldt sig som ”søtømmere”, og ønsker at søen skal væk med argument i naturgenopretning. Man kan igen spørge sig selv, om det er rimeligt, at søens brugere – lokale og turister – skal afgive så mange oplevelser, fordi DN har en principiel holdning til, at naturgenoptretning altid er af det gode.
DN og sportsfiskerne vil allerhelst have søen helt nedlagt. Som alternativ til deres foretrukne løsning har nogle mere moderate kræfter talt om at etablere et ”langt omløb”, hvor man tager Gudenåens vand et sted mellem Kongensbro og Ans og leder det i en kunstig kanal udenom søen. Denne løsning vil betyde, at der ikke er vand til at ”føde” søen. Kun den lille Tange Å tæt på Tangeværket i den ene ende af søen har tilløb til søen, men der er ikke vandmængder i Tange Å til at vedligeholde det store vandspejl. Om sommeren vil søen således svinde ind, og mange områder vil fremstå som sump – og det vil ikke være sikkert at færdes derude.
Et langt omløb vil desuden kræve en meget stor investering – flere tal har været nævnt i debatten, men omkostninger på mellem en kvart og en halv milliard er ikke usandsynlige. Denne investering skal bæres af skatteborgerne, og det er naturligvis en stor byrde for, at nogle ret snævre interesser (sportsfiskerne) måske kan få reetableret laks over en strækning på 20 km å.
Der er en eksisterende fiskertrappe, der fungerer med 4-5.000 antal laksefisk, der årligt vandrer igennem søen og åløbet. Et centralt problem ifølge lystfiskerne er, at ynglen fra moderfiskene ikke kan finde tilbage igennem søen og bliver spist eller går til. Vores forening accepterer, at en sø er en større hindring for vandring end en å – naturligvis. Men vi undrer os over, at der i Norge og Sverige er adskillige store søer på å- og flodstrækninger, og at der her er laksefiskeri både opstrøms og nedstrøms for søerne, uden at ynglen tilsyneladende går til. Vi er således åbne for at forbedre fiskens passagemuligheder og har ved flere lejligheder skitseret og luftet en forbedret fiskepassage i Tange-enden af søen. Desuden har “Waterframe” fundet lakseyngel med specifik genetisk spor til en laks, der var udsat 8 år tidligere – og ynglen har altså vandret både op og ned gennem trappen/faunapassagen. En forbedret passage kunne desuden blive et område med store visuelle oplevelser, da vandet ville falde kraftigt, og laksens vandring op af søen/åen ville blive synlig med de springende fisk. Dette forslag har ikke været et tilstrækkeligt kompromis for sportsfiskerne, der ønsker al søens vand til at skabe et langt omløb til vandringen.
Vi synes ikke, at disse betragtninger er rimelige for søens brugere. Vi synes ikke, at laks eller principielle holdninger om naturgenopretning er tilstrækkelige argumenter for at spolere store eksisterende naturværdier. Vi synes desuden, at der er mere grundlæggende aspekter omkring danskernes retssikkerhed på spil. Skal vi frygte, at smalle interesser og store summer af penge bedriver lobbyarbejde på Christiansborg og gennemfører projekter, der er i modstrid med interesserne hos os almindelige danskere.
I spillet om Tange Søs fremtid er vores forening på søens side. Men der er mere på spil! Sagen har også undertoner af lobbyisme og spin med henblik på at tilfredsstille smalle interesser uden hensynet til det store flertal. Meld dig ind i vores forening og vær med i en sand demokratisk kamp for at redde en af vores store naturperler.
Bevar Dansk Natur – Bevar Tange Sø.
Dokumentation
Her kan du læse diverse dokumenter, der belyser nogle af de tekniske aspekter omkring Gudenåen, laksefisk, Tangeværket og andre forhold med relevans for hele sagen. Vi får hele tiden nye tal. Hold øje med denne side.
Vores modstandere er primært Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening (DN).
Foreningerne mener begge, at søen skal nedlægges. DN har naturgenopretning som hovedargument, mens sportsfiskerne ønsker at forsøge at genetablere en laksestamme i ca. 20 km Gudenå mellem Ans og Silkeborg.
Sportsfiskerne kan til nød acceptere, at der laves en lang kunstig kanal udenom søen, hvor laksen kan vandre. Det er et anlægsprojekt til et anseeligt trecifret millionbeløb.
